Forældrerådgivning

Når et barn mistrives eller har vanskeligheder, kan den mest hensigtsmæssige psykologhjælp somme tider være, at jeg taler med de voksne omkring barnet (fremfor at have samtaler med barnet selv). Det kan dreje sig om en enkelt samtale eller et samtaleforløb afhængig af problematik. Hensigten med rådgivningsforløbet er at kvalificere forældre til at skabe en bedre hverdag og trivsel for børnene og familien som helhed, eller at støtte familien gennem forskellige børnerelaterede udfordringer.

Et rådgivningsforløb kan eksempelvis dreje sig om:
– opdragelse
– børns temperament / vrede
– familieforøgelse eller søskendejalousi
– mistrivsel
– psykosomatiske symptomer (fx ondt i maven) 
– adoptivbørn eller plejebørn
– børn med særlige forudsætninger

Stress

Gennem årerne har jeg talt med en hel del klienter, der har henvendt sig på grund af stress. Nogle kommer på et tidspunkt, hvor tingene er ved at spidse til, mens andre kommer senere, når stress-symptomerne er meget alvorlige og hæmmende i forhold til at fungere i et almindeligt hverdagsliv.

Længerevarende stress kan være skadeligt fysisk og psykisk, og de fleste beskriver, hvordan stress bl.a. medfører søvnbesvær, manglende energi, irritabilitet, dårligt humør, nedsat opmærksomhed, manglende overblik og forringet hukommelse. Stress påvirker altid livskvaliteten, og de fleste med stress savner ofte rigtigt at kunne nyde tiden med interesser, venner, familie eller børn.

I samtalerne er det centralt at afdække stressens årsager, som både kan findes i dit arbejdsliv og i dit privatlivet. Vi ser også på vilkår og muligheder, værdier, selvbillede, prioriteringer og på dine og andres forventninger til dine præstationer. Dermed kan der findes nye handlemuligheder og måder at gøre ting på, samt nye måder at afstemme og kommunikere forventninger, krav eller behov. Det er i en periode ofte vigtigt at indrette hverdagen anderledes, så de ressourcer, du stadig har til rådighed, bliver brugt bedst muligt. Dette drøfter vi også.

Hvis du har været sygemeldt, taler vi om, hvordan en tilbagevenden til jobbet kan forløbe bedst muligt. Det handler ofte om at definere nogle trin, som det gradvist skal ske i, og vi vil  sammen prøve at gøre det ret konkret, hvad de forskellige trin skal bestå af (arbejdstid, arbejdsopgaver, hvordan du tilrettelægger arbejdet, og hvad du skal være opmærksom på).

Børn (angst, frygt og fobier)

Flere forældre henvender sig fordi en frygt, angst eller uforklarlig “ked-af-det-hed” gradvist eller pludseligt påvirker deres barns hverdag i et omfang, så barnets dagligdag bliver væsentligt forstyrret eller hæmmet. Det kan fx dreje sig om børn, der er meget kede af at skulle i skole (og hvor det ikke kan forklares med mistrivsel forårsaget af fx faglige vanskeligheder eller mobning) eller om børn, der er meget bange for at sove alene, en bestemt ting eller at der vil ske dem eller deres familie noget frygtligt.

Uanset hvad denne forstyrrende angst eller frygt drejer sig om, sker der ofte det, at dens omfang øges over tid, sådan at flere situationer efterhånden præges af den, og barnets liv hæmmes mere og mere.

Ved henvendelser omkring børns angst og frygt spørger jeg lidt ind til barnets liv og dagligdag for at finde ud af, om der er ting i familien eller barnets hverdag, der kan have medvirket til udviklingen af frygten eller angsten. Vi aftaler også, om barnet skal deltage i samtalen.

Når børn deltager med en forældre i sådanne samtaler, vil samtalen handle om at få barnet til at se frygten eller angsten som noget uden for dem selv, fx som et “drillemonster”, som er kommet og vil bestemme, at det fx skal undgå en bestemt ting og være bange for den. Ved at se det som et slags fantasivæsen, der er kommet og forstyrre dets liv, får barnet muligheder for at tage kampen op mod det. I samtalen finder vi sammen ud af, hvilke strategier barnet og familien kan bruge til dette. Denne vinkel giver oftest barnet mod og lyst til at tage kampen op, og mange børn har rigtig gode idéer og forslag til, hvordan de kan gøre dette.

Sideløbende med denne samtale eller i stedet for (i de situationer, hvor det kun er forældrene, som deltager) rådgives forældrene om, hvordan de bedst støtter deres barn til at tage kampen op mod frygten. Fx er det vigtigt, at forældre ikke lader barnet undgå situationerne fuldstændigt men i stedet hjælper det med at komme igennem dem. Dette skyldes, at barnets frygt vokser, når situationerne helt undgås. Det er også vigtigt at lave en plan for, hvordan barnet bedst med små skridt kan øve sig i at gøre de ting, som angsten eller frygten afholder dem fra.

Skilsmisse

En skilsmisse er for mange en yderst krævende livsbegivenhed, der påvirker stort set alle vigtige forhold i livet.

I arbejdslivet har man ofte begrænset overskud, og i forhold til venner kan der være nogle, man bruger på en anden måde end sædvanligt, mens der måske er andre, som man af forskellige grunde ikke kan bruge så godt. I familielivet er det meste også i forandring. Måske skal man sælge bolig eller flytte, og der kan være overgangsperioder med midlertidig bolig. Centralt er der naturligvis selve bruddet med partneren (og måske dennes familie), der kan være vanskeligt, smertefuldt og udfordrende. Hvis man har børn, vil de have reaktioner på, at deres forældre går fra hinanden, og alle de følger det har for deres hverdag og livet fremadrettet. Samtidig kan savnet af børnene, når de er hos den anden forældre, være et livsvilkår, der er vanskeligt at forlige sig med.

I forbindelse med en skilsmisse kan forskellige følelser gøre det svært at komme videre med sit liv. Svigt, savn af børn, vrede eller sorgen over at fremtiden bliver anderledes end forventet er typiske eksempler på sådanne følelser. 

For nogle giver det bedst mening få rådgivning eller samtaler allerede i forbindelse med bruddet, mens andre har større overskud til at reflektere over deres situation og de dertil knyttede tanker og følelser, når bølgerne har lagt sig lidt, og man måske er ved at være etableret i sin nye tilværelse.

Angst

Der findes forskellige former for angst, men jeg får især henvendelser om social angst, panikangst eller generaliseret angst. Fælles for de forskellige former for angst er, at der er gode behandlingsmuligheder. Ved den første samtale vil jeg høre ind til de forskellige angstsymptomer, og vi vil tale om, hvor længe du har oplevet dem, og hvilke (om nogle) strategier du indtil nu har forsøgt dig med for at håndtere angsten. Jeg forklarer dig også kort om den biologiske årsag til, hvorfor du ved angst har de fysiske symptomer, som du har. Ved hver samtale vil der oftest være konkrete fokuspunkter eller hjemmeopgaver, som du kan forsøge dig med til næste samtale.

Kognitiv terapi som angstbehandling er dokumenteret virksom og reducerer for langt de fleste angstsymptomerne mærkbart. Et behandlingsforløb med kognitiv terapi vil indeholde hjemmeopgaver i form af træningsøvelser og/eller skemaer, der skal udfyldes. I terapien fokuseres bl.a. på tankernes indhold, de kropslige fornemmelser, følelser og handlinger som fx undgåelses- og sikkerhedsadfærd.

Det kan også være væsentligt at tale om, hvad der har været med til at give dig angst, da angst også kan opstå som symptom på noget bagvedliggende, der også skal håndteres.

Ufrivillig barnløshed

For de fleste par er ufrivillig barnløshed en enormt belastende periode at gennemleve. Sammenlignet med andre kriser, er ufrivillig barnløshed især udfordrende ved, at perioden er så langvarig. Selve undersøgelses- og behandlingsperioden kan strække sig over flere år, og da de færreste får en klar og entydig besked om, at de aldrig – uanset behandling – vil ende med en graviditet, er denne lange periode præget at skiftende håb, frustration, sorg og uafklarethed. Hvor andre typer kriser kan være mere afgrænsede med én konkret begivenhed, der medfører en reaktion, er ufrivillig barnløshed således en mere diffus krise. Her er der ikke er tale om én begivenhed, der reageres på, men om en række skiftende scenarier af muligheder, tvivl, skuffelser og håb, som man gennemlever

Det er meget forskelligt, hvad ufrivilligt barnløse har brug for i et psykologforløb. Nogle har brug for støtte til krisehåndtering, og nogle har brug for et frirum til at tale med en udenforstående om smertefulde eller skamfulde følelser (fx misundelse på omgangskredsen, der har børn, den gode veninde eller bror, der lige er blevet forældre osv.). Andre kan have brug for hjælp til at forlige sig med, at livet bliver anderledes, end det man drømte om. 

Når jeg taler med ufrivilligt barnløse (individuelt eller i par), tager jeg udgangspunkt i din / jeres aktuelle situation, og sammen finder vi ud af, hvad der i forhold til jeres oplevelser, tanker og følelser er relevant at tale om.

Unge

Jeg får ofte henvendelser fra forældre til unge, der går på udskolingstrinnet i folkeskolen, eller som går i gymnasiet eller på andre ungdomsuddannelser. Ofte foretrækker unge at tale med en psykolog, der ikke er “for gammel”, eller også har de fået mig anbefalet af bekendte.

Jeg har gennem årerne været så heldig at arbejde med en del med unge fra områdets skoler og gymnasier, og jeg er derfor forholdsvis ajour med krav og indhold de forskellige steder. De unge kommer fx til mig grundet angst, stress, vanskeligheder ved at håndtere egne høje forventninger eller det faglige pres fra skolen, eller det kan dreje sig om mistrivsel, der hænger sammen med sociale udfordringer, ensomhed eller i forhold til familien.

Når jeg taler med unge (og i mine samtaler generelt), skriver jeg altid noter på en planche ved siden af os. Det gør samtalen og temaerne konkrete, og det bliver en fælles planche, som vi sammen kan bruge til arbejdet med det, den unge kommer med. De fleste unge foretrækker dette, fremfor at jeg skriver noget på en blok eller computer til mig selv undervejs, og mange tager et foto af planchen, når de går, så de også selv har stikordene og fokuspunkterne med sig.

Når jeg har samtaleforløb med unge, aftaler jeg altid med dem og forældrene, hvordan forældrene fra sidelinjen kan være del af forløbet. Ofte vil vi i forløbet tale om ting, den unge skal øve sig i eller har brug for sine forældres støtte til, og det er derfor hensigtsmæssigt, at forældrene får en vis information om dette. Det kræver den unges accept, at jeg informerer forældrene om indhold fra samtalerne. Den får jeg dog stort set altid, når jeg forklarer, hvordan det støtter det fokus, vi har i forløbet. Samtidig er det typisk kun en specifik del af samtalen, det giver mening af tale med forældrene om. Efter hver enkelt samtale drøfter jeg med den unge, om/hvad der er væsentligt at formidle videre.

Jeg tager ikke imod lægehenvisninger.

Skal du bruge en psykolog, der kan tage din lægehenvisning, kan du søge på www.psykologeridanmark.dk

Hos din læge kan du få en henvisning til psykolog, hvis lægen skønner, at du er i en krise som følge af fx en nærtståendes dødsfald, et overfald, depression eller angst (18-38 år)

Med en henvisning fra din læge har du ret til tilskud til max. 12 samtaler, og din egenbetaling ved disse samtaler er på mellem 331-397 kr.

Du kan ikke bruge din lægehenvisning hos alle psykologer, da der kun må være et bestemt antal psykologer pr. region med ydernummer. Dette betyder, at der kan være ventetid i forhold til at få en tid hos en psykolog, der har ydernummer.