Når et barn mistrives eller har vanskeligheder, kan den mest hensigtsmæssige psykologhjælp somme tider være, at jeg taler med de voksne omkring barnet (fremfor at have samtaler med barnet selv). Det kan dreje sig om en enkelt samtale eller et samtaleforløb afhængig af problematik. Hensigten med rådgivningsforløbet er at kvalificere forældre til at skabe en bedre hverdag og trivsel for børnene og familien som helhed, eller at støtte familien gennem forskellige børnerelaterede udfordringer.

Et rådgivningsforløb kan eksempelvis dreje sig om:
– opdragelse
– børns temperament / vrede
– familieforøgelse eller søskendejalousi
– mistrivsel
– psykosomatiske symptomer (fx ondt i maven) 
– adoptivbørn eller plejebørn
– børn med særlige forudsætninger

Gennem årerne har jeg talt med mange, der er ramt af stress. De fleste beskriver, hvordan stress bl.a. medfører søvnbesvær, manglende energi, irritabilitet, dårligt humør, begrænset overblik og forringet hukommelse. Stress påvirker altid livskvaliteten, og de fleste med stress savner rigtigt at kunne nyde tiden med interesser, venner, familie eller børn.

I vores samtaler får du konkrete, brugbare redskaber til at bremse stressen. Jeg hjælper dig med at få dine ressourcer til at række, og du får input til at prioritere, håndtere forventninger, udfordre “plejer” og passe på dig selv.

Hvis du har været sygemeldt, kan jeg hjælpe med, hvordan en tilbagevenden til jobbet mere konkret kan forløbe. Jeg har gennem årerne lavet mange af den slags planer, og sammen med dig kan jeg lave en plan, der passer til netop dit stressforløb og dit arbejdsliv

På baggrund af mine mange samtaler om stress, har jeg lavet STRESSKURSET, som er et onlinekursus, du finder her på min hjemmeside. I kurset har jeg samlet de 15 mest konkrete og brugbare redskaber, som langt de fleste med stress har brug for. STRESSKURSET kan også følges i kombination med samtaler hos mig.

Flere forældre henvender sig fordi en frygt, angst eller uforklarlig “ked-af-det-hed” gradvist eller pludseligt påvirker deres barns hverdag i et omfang, så barnets dagligdag bliver væsentligt forstyrret eller hæmmet. Det kan fx dreje sig om børn, der er meget kede af at skulle i skole (og hvor det ikke kan forklares med mistrivsel forårsaget af fx faglige vanskeligheder eller mobning) eller om børn, der er meget bange for at sove alene, en bestemt ting eller at der vil ske dem eller deres familie noget frygtligt.

Uanset hvad denne forstyrrende angst eller frygt drejer sig om, sker der ofte det, at dens omfang øges over tid, sådan at flere situationer efterhånden præges af den, og barnets liv hæmmes mere og mere.

Ved henvendelser omkring børns angst og frygt spørger jeg lidt ind til barnets liv og dagligdag for at finde ud af, om der er ting i familien eller barnets hverdag, der kan have medvirket til udviklingen af frygten eller angsten. Vi aftaler også, om barnet skal deltage i samtalen.

Når børn deltager med en forældre i sådanne samtaler, vil samtalen handle om at få barnet til at se frygten eller angsten som noget uden for dem selv, fx som et “drillemonster”, som er kommet og vil bestemme, at det fx skal undgå en bestemt ting og være bange for den. Ved at se det som et slags fantasivæsen, der er kommet og forstyrre dets liv, får barnet muligheder for at tage kampen op mod det. I samtalen finder vi sammen ud af, hvilke strategier barnet og familien kan bruge til dette. Denne vinkel giver oftest barnet mod og lyst til at tage kampen op, og mange børn har rigtig gode idéer og forslag til, hvordan de kan gøre dette.

Sideløbende med denne samtale eller i stedet for (i de situationer, hvor det kun er forældrene, som deltager) rådgives forældrene om, hvordan de bedst støtter deres barn til at tage kampen op mod frygten. Fx er det vigtigt, at forældre ikke lader barnet undgå situationerne fuldstændigt men i stedet hjælper det med at komme igennem dem. Dette skyldes, at barnets frygt vokser, når situationerne helt undgås. Det er også vigtigt at lave en plan for, hvordan barnet bedst med små skridt kan øve sig i at gøre de ting, som angsten eller frygten afholder dem fra.

En skilsmisse er for mange en yderst krævende livsbegivenhed, der påvirker stort set alle vigtige forhold i livet.

I arbejdslivet har man ofte begrænset overskud, og i forhold til venner kan der være nogle, man bruger på en anden måde end sædvanligt, mens der måske er andre, som man af forskellige grunde ikke kan bruge så godt. I familielivet er det meste også i forandring. Måske skal man sælge bolig eller flytte, og der kan være overgangsperioder med midlertidig bolig. Centralt er der naturligvis selve bruddet med partneren (og måske dennes familie), der kan være vanskeligt, smertefuldt og udfordrende. Hvis man har børn, vil de have reaktioner på, at deres forældre går fra hinanden, og alle de følger det har for deres hverdag og livet fremadrettet. Samtidig kan savnet af børnene, når de er hos den anden forældre, være et livsvilkår, der er vanskeligt at forlige sig med.

I forbindelse med en skilsmisse kan forskellige følelser gøre det svært at komme videre med sit liv. Svigt, savn af børn, vrede eller sorgen over at fremtiden bliver anderledes end forventet er typiske eksempler på sådanne følelser. 

For nogle giver det bedst mening få rådgivning eller samtaler allerede i forbindelse med bruddet, mens andre har større overskud til at reflektere over deres situation og de dertil knyttede tanker og følelser, når bølgerne har lagt sig lidt, og man måske er ved at være etableret i sin nye tilværelse.

Der findes forskellige former for angst, men jeg får især henvendelser om social angst, panikangst eller generaliseret angst. Fælles for de forskellige former for angst er, at der er gode behandlingsmuligheder. Ved den første samtale vil jeg høre ind til de forskellige angstsymptomer, og vi vil tale om, hvor længe du har oplevet dem, og hvilke (om nogle) strategier du indtil nu har forsøgt dig med for at håndtere angsten. Jeg forklarer dig også kort om den biologiske årsag til, hvorfor du ved angst har de fysiske symptomer, som du har. Ved hver samtale vil der oftest være konkrete fokuspunkter eller hjemmeopgaver, som du kan forsøge dig med til næste samtale.

Kognitiv terapi som angstbehandling er dokumenteret virksom og reducerer for langt de fleste angstsymptomerne mærkbart. Et behandlingsforløb med kognitiv terapi vil indeholde hjemmeopgaver i form af træningsøvelser og/eller skemaer, der skal udfyldes. I terapien fokuseres bl.a. på tankernes indhold, de kropslige fornemmelser, følelser og handlinger som fx undgåelses- og sikkerhedsadfærd.

Det kan også være væsentligt at tale om, hvad der har været med til at give dig angst, da angst også kan opstå som symptom på noget bagvedliggende, der også skal håndteres.