Forældrerådgivning
Et rådgivningsforløb kan eksempelvis dreje sig om:
– opdragelse
– børns temperament / vrede
– familieforøgelse eller søskendejalousi
– mistrivsel
– psykosomatiske symptomer (fx ondt i maven)
– adoptivbørn eller plejebørn
– børn med særlige forudsætninger
Stress
Gennem årerne har jeg talt med mange, der er ramt af stress. De fleste beskriver, hvordan stress bl.a. medfører søvnbesvær, manglende energi, irritabilitet, dårligt humør, begrænset overblik og forringet hukommelse. Stress påvirker altid livskvaliteten, og de fleste med stress savner rigtigt at kunne nyde tiden med interesser, venner, familie eller børn.
I vores samtaler får du konkrete, brugbare redskaber til at bremse stressen. Jeg hjælper dig med at få dine ressourcer til at række, og du får input til at prioritere, håndtere forventninger, udfordre “plejer” og passe på dig selv.
Hvis du har været sygemeldt, kan jeg hjælpe med, hvordan en tilbagevenden til jobbet mere konkret kan forløbe. Jeg har gennem årerne lavet mange af den slags planer, og sammen med dig kan jeg lave en plan, der passer til netop dit stressforløb og dit arbejdsliv
På baggrund af mine mange samtaler om stress, har jeg lavet STRESSKURSET, som er et onlinekursus, du finder her på min hjemmeside. I kurset har jeg samlet de 15 mest konkrete og brugbare redskaber, som langt de fleste med stress har brug for. STRESSKURSET kan også følges i kombination med samtaler hos mig.
Børn (angst, frygt og fobier)
Uanset hvad denne forstyrrende angst eller frygt drejer sig om, sker der ofte det, at dens omfang øges over tid, sådan at flere situationer efterhånden præges af den, og barnets liv hæmmes mere og mere.
Ved henvendelser omkring børns angst og frygt spørger jeg lidt ind til barnets liv og dagligdag for at finde ud af, om der er ting i familien eller barnets hverdag, der kan have medvirket til udviklingen af frygten eller angsten. Vi aftaler også, om barnet skal deltage i samtalen.
Når børn deltager med en forældre i sådanne samtaler, vil samtalen handle om at få barnet til at se frygten eller angsten som noget uden for dem selv, fx som et “drillemonster”, som er kommet og vil bestemme, at det fx skal undgå en bestemt ting og være bange for den. Ved at se det som et slags fantasivæsen, der er kommet og forstyrre dets liv, får barnet muligheder for at tage kampen op mod det. I samtalen finder vi sammen ud af, hvilke strategier barnet og familien kan bruge til dette. Denne vinkel giver oftest barnet mod og lyst til at tage kampen op, og mange børn har rigtig gode idéer og forslag til, hvordan de kan gøre dette.
Sideløbende med denne samtale eller i stedet for (i de situationer, hvor det kun er forældrene, som deltager) rådgives forældrene om, hvordan de bedst støtter deres barn til at tage kampen op mod frygten. Fx er det vigtigt, at forældre ikke lader barnet undgå situationerne fuldstændigt men i stedet hjælper det med at komme igennem dem. Dette skyldes, at barnets frygt vokser, når situationerne helt undgås. Det er også vigtigt at lave en plan for, hvordan barnet bedst med små skridt kan øve sig i at gøre de ting, som angsten eller frygten afholder dem fra.
Skilsmisse
I arbejdslivet har man ofte begrænset overskud, og i forhold til venner kan der være nogle, man bruger på en anden måde end sædvanligt, mens der måske er andre, som man af forskellige grunde ikke kan bruge så godt. I familielivet er det meste også i forandring. Måske skal man sælge bolig eller flytte, og der kan være overgangsperioder med midlertidig bolig. Centralt er der naturligvis selve bruddet med partneren (og måske dennes familie), der kan være vanskeligt, smertefuldt og udfordrende. Hvis man har børn, vil de have reaktioner på, at deres forældre går fra hinanden, og alle de følger det har for deres hverdag og livet fremadrettet. Samtidig kan savnet af børnene, når de er hos den anden forældre, være et livsvilkår, der er vanskeligt at forlige sig med.
I forbindelse med en skilsmisse kan forskellige følelser gøre det svært at komme videre med sit liv. Svigt, savn af børn, vrede eller sorgen over at fremtiden bliver anderledes end forventet er typiske eksempler på sådanne følelser.
For nogle giver det bedst mening få rådgivning eller samtaler allerede i forbindelse med bruddet, mens andre har større overskud til at reflektere over deres situation og de dertil knyttede tanker og følelser, når bølgerne har lagt sig lidt, og man måske er ved at være etableret i sin nye tilværelse.
Angst
Kognitiv terapi som angstbehandling er dokumenteret virksom og reducerer for langt de fleste angstsymptomerne mærkbart. Et behandlingsforløb med kognitiv terapi vil indeholde hjemmeopgaver i form af træningsøvelser og/eller skemaer, der skal udfyldes. I terapien fokuseres bl.a. på tankernes indhold, de kropslige fornemmelser, følelser og handlinger som fx undgåelses- og sikkerhedsadfærd.
Det kan også være væsentligt at tale om, hvad der har været med til at give dig angst, da angst også kan opstå som symptom på noget bagvedliggende, der også skal håndteres.
Ufrivillig barnløshed
Det er meget forskelligt, hvad ufrivilligt barnløse har brug for i et psykologforløb. Nogle har brug for støtte til krisehåndtering, og nogle har brug for et frirum til at tale med en udenforstående om smertefulde eller skamfulde følelser (fx misundelse på omgangskredsen, der har børn, den gode veninde eller bror, der lige er blevet forældre osv.). Andre kan have brug for hjælp til at forlige sig med, at livet bliver anderledes, end det man drømte om.
Når jeg taler med ufrivilligt barnløse (individuelt eller i par), tager jeg udgangspunkt i din / jeres aktuelle situation, og sammen finder vi ud af, hvad der i forhold til jeres oplevelser, tanker og følelser er relevant at tale om.
Unge
Jeg har gennem årerne været så heldig at arbejde med en del med unge fra områdets skoler og gymnasier, og jeg er derfor forholdsvis ajour med krav og indhold de forskellige steder. De unge kommer fx til mig grundet angst, stress, vanskeligheder ved at håndtere egne høje forventninger eller det faglige pres fra skolen, eller det kan dreje sig om mistrivsel, der hænger sammen med sociale udfordringer, ensomhed eller i forhold til familien.
Når jeg taler med unge (og i mine samtaler generelt), skriver jeg altid noter på en planche ved siden af os. Det gør samtalen og temaerne konkrete, og det bliver en fælles planche, som vi sammen kan bruge til arbejdet med det, den unge kommer med. De fleste unge foretrækker dette, fremfor at jeg skriver noget på en blok eller computer til mig selv undervejs, og mange tager et foto af planchen, når de går, så de også selv har stikordene og fokuspunkterne med sig.
Når jeg har samtaleforløb med unge, aftaler jeg altid med dem og forældrene, hvordan forældrene fra sidelinjen kan være del af forløbet. Ofte vil vi i forløbet tale om ting, den unge skal øve sig i eller har brug for sine forældres støtte til, og det er derfor hensigtsmæssigt, at forældrene får en vis information om dette. Det kræver den unges accept, at jeg informerer forældrene om indhold fra samtalerne. Den får jeg dog stort set altid, når jeg forklarer, hvordan det støtter det fokus, vi har i forløbet. Samtidig er det typisk kun en specifik del af samtalen, det giver mening af tale med forældrene om. Efter hver enkelt samtale drøfter jeg med den unge, om/hvad der er væsentligt at formidle videre.
Skal du bruge en psykolog, der kan tage din lægehenvisning, kan du søge på www.psykologeridanmark.dk
Hos din læge kan du få en henvisning til psykolog, hvis lægen skønner, at du er i en krise som følge af fx en nærtståendes dødsfald, et overfald, depression eller angst (18-38 år)
Med en henvisning fra din læge har du ret til tilskud til max. 12 samtaler, og din egenbetaling ved disse samtaler er på mellem 331-397 kr.
Du kan ikke bruge din lægehenvisning hos alle psykologer, da der kun må være et bestemt antal psykologer pr. region med ydernummer. Dette betyder, at der kan være ventetid i forhold til at få en tid hos en psykolog, der har ydernummer.