Ufrivillig barnløshed
Psykolog Malene Sundorph
Ufrivillig barnløshed – en seriel krisetilstand
For de fleste par er ufrivillig barnløshed en enormt belastende periode at gå igennem, og det gør det ekstra krævende, at forløbet kan være meget langstrakt. Selve undersøgelses- og behandlingsperioden kan strække sig over flere år, som er præget af skiftende håb, frustration, sorg og uafklarethed. Hvor andre kriser kan være mere afgrænsede med én konkret, udløsende begivenhed, der medfører en reaktion, er ufrivillig barnløshed en mere diffus krise. Her er der ikke er tale om én begivenhed, der reageres på, men om en række skiftende scenarier af muligheder, tvivl, skuffelser og håb, som man gennemlever.
Forskellige forløb
Det er meget individuelt, hvad ufrivilligt barnløse har brug for i et psykologforløb, og det er forskelligt, om det er den ene af jer, jeg taler med, eller om jeg taler med jer begge. Nogle har brug for støtte til krisehåndtering, mens nogle har brug for et frirum til at tale med en udenforstående om smertefulde eller skamfulde følelser (fx misundelse på omgangskredsen, der har børn, den gode veninde eller bror, der lige er blevet forældre osv.). I kan også have brug for perspektiver på, hvordan I bedst kan rumme og støtte hinanden i en tid, der er utroligt stressende for parforholdet.
Når jeg taler med ufrivilligt barnløse, finder vi sammen ud af, hvad du / I vil bruge forløbet til.
Her kan du snart læse mere om ufrivillig barnløshed.

Kontakt psykolog Malene Sundorph
Hvis du har brug for hjælp, er du velkommen til at tage kontakt til mig
Psykolog Malene Sundorph
Lyngby Hovedgade 27-29, 4. sal
2800 Kgs. Lyngby
Mobil: 22 12 83 89
E-mail: